Oplevelsesrejser
EN FORTRYLLENDE REJSE GENNEM DET ÆGTE SYDITALIENSKE KØKKEN
– 8 Dages Uforglemmelig Kulinarisk Ferie
Forestil jer at træde ind i et sted, hvor tiden næsten synes at stå stille, hvor smagene er dybe, og hvor gæstfriheden er lige så varm som den italienske sol. Denne 8-dages kulinariske rejse er mere end blot en ferie – det er en chance for at fordybe jer i det autentiske syditalienske køkken, samtidig med at I oplever den sjældne intimitet og lokale gæstfrihed, som kun få har mulighed for at opleve.
For jer, der elsker at lave og nyde god mad, venter en unik oplevelse. I vil blive indlogeret i en af vores eksklusive ferielejligheder i den idylliske middelalderlandsby Ripabottoni, hvor den fredfyldte atmosfære og den betagende udsigt over bjergene vil danne rammen om jeres ophold. Her får I mulighed for at være en del af landsbylivet og opleve den ægte varme fra de lokale beboere, der vil tage imod jer med åbne arme.
Trøffeljagt er en af de mest eftertragtede oplevelser i Italien, og I får her muligheden for at tage del i jagten på "det sorte guld". Sammen med en erfaren trøffeljæger og hans trofaste hund vil I vandre gennem de tætte skove i jagten på de kostbare trøfler. Og naturligvis venter en lækker frokost, som I kan nyde med de nyfundne trøfler, der vil pirre jeres smagsløg og efterlade jer med en følelse af ren forkælelse.
Som en del af rejsen vil I også besøge vores lokale snedker Peppino, hvis charmerende værksted og rustikke cantina er fyldt med historie og håndværk. Her vil I få en unik indsigt i det lokale håndværk og blive budt på et glas af hans hjemmebryggede rødvin.
En af de mest hjertevarme oplevelser på turen bliver den traditionelle søndagsfrokost hos en lokal italiensk familie. Her vil I blive budt velkommen ved bordet, som om I altid har været en del af familien, og sammen med dem vil I dele den særlige madtradition, der er en hjørnesten i det italienske familieliv. Det bliver en dag fyldt med latter, skønne retter og uforglemmelige samtaler.
Når sidste aften falder på, vil I kunne nyde en intim pizzaaften på Terrazza Bella Vista. Her, under den klare italienske himmel, vil I afslutte en vidunderlig uge med den ægte smag af Syditalien. Det bliver en aften, hvor tiden synes at stå stille, og hvor øjeblikket føles magisk.
Denne rejse er en hyldest til den italienske kultur, til maden og til de mennesker, der gør det hele muligt. Det er en rejse, hvor hvert måltid, hvert glas vin og hvert møde bringer jer dybere ind i det autentiske Syditalien. Vi lover jer en uge fyldt med oplevelser, der vil sætte spor i hjertet, og minder, der vil følge jer længe efter, I er vendt hjem.
Grib chancen for at opleve det ægte syditalienske køkken og alt det, som Molise har at byde på. Dette er en eksklusiv rejse for et lille antal deltagere, hvor vi sikrer, at hver eneste detalje er tilpasset for at give jer den mest autentiske og mindeværdige oplevelse.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en uge fyldt med smag, kultur og hygge.
Tøv ikke med at tilmelde jer.
Molises køkken
Molises traditionelle køkken er en sand kulinarisk skat, der afspejler regionens autentiske smagsoplevelser. Kendt for sin enkelhed og brug af lokale ingredienser, byder Molises gastronomi på en række lækre retter.
Pasta er hjørnestenen i mange måltider, og regionen er særligt stolt af sin hjemmelavede pasta, cavatelli.
Tomater, olivenolie og friske grøntsager er grundlæggende elementer, der beriger smagen af retter som "Brodetto" en fiskesuppe, og "Ragu Molisano" en lækker kødsovs.
Ost er en vigtig del af Molises gastronomi, og ostetyper som caciocavallo og pecorino er uundværlige i mange retter.
Grillet kød og lam er også populære, ofte krydret med lokale urter.
Deliziose, Torroncini, Pesche, Cartellate og Ferratelle er blot nogle af de lækre typiske kager der hører Molise til.
Samlet set byder Molise-regionens køkken på en autentisk smagsoplevelse, hvor lokale råvarer og kulinarisk tradition går hånd i hånd for at skabe uforglemmelige retter.
Den syditalienske søndagsfrokost.
Hvem har på en rejse i udlandet ikke drømt om at komme ind og opleve hvordan de lokale bor og lever?
Dette giver denne uge jer en helt unik mulighed for at opleve her.
I inviteres ind i en families køkken og til at spise den traditionelle søndagsfrokost sammen med hele familien.
Søndagsfrokosten er nærmest hellig for de italienske familier.
Dagen starter typisk med at mødes på baren til en kaffe inden messen i kirken.
Efter messen får man et glas prosecco på den lokale bar og derefter hjem til forældrene eller bedsteforældrene for at spise.
Der vil i syditalien så godt som altid indgå hjemmelavet pasta i søndagsfrokosten, blot som en af retterne.
Søndagsfrokosten tages meget seriøst og kan nemt strække sig over adskillige timer.
Sidst på eftermiddagen mødes mange atter på den lokale bar, hvor dagens menu selvfølgelig drøftes over en drink.
HØJDEPUNKTER
-
Den traditionelle syditalienske søndagsfrokost hjemme hos en lokal familie
-
Pastakursus i Casa Bella Vista
-
Ølsmagning i Cantina Bella Vista
-
Trøffeljagt og efterfølgende frokost med de friske trøfler
-
Besøg i vores lokale snedker Peppino’s lille værksted og hyggelige cantina
-
Guidet rundtur i vores hyggelige middelalder bjerglandsby.
-
Rundtur på olivenfarm og efterfølgende olivenoliesmagning
-
Madkursus "hovedret" på La Quercia
-
Vinsmagning i Cantina Bella Vista
-
Opleve tilblivelsen af de lokale Caciocavallo oste
-
Dessertskole og efterfølgende middag på byens Homerestaurant Nonna Maria
-
Pizzaaften i Casa Bella Vista
Datoer & Prisen:
Lørdag 22/3 til lørdag 29/3 - 2025
€ 1.505,- pr. person i “Basilico” - Booket
Fordelt på:
Lejepris € 382,50 pr. person
Forplejning-/og aktivitetspakke € 1.122,50 pr. person
€ 1.435,- pr. person i “Lavanda” - Booket
Fordelt på:
Lejepris € 312,50 pr. person
Forplejning-/og aktivitetspakke € € 1.122,50 pr. person
Lørdag 15/11 til lørdag 22/11 - 2025
€ 1.505,- pr. person i “Basilico” - Ledigt
Fordelt på:
Lejepris € 382,50 pr. person
Forplejning-/og aktivitetspakke € 1.122,50 pr. person
€ 1.435,- pr. person i “Lavanda” - Ledigt
Fordelt på:
Lejepris € 312,50 pr. person
Forplejning-/og aktivitetspakke € 1.122,50 pr. person
PRISEN INKLUDERER
*
* Overnatning i en af vores luksuriøse ferielejligheder. Prisen er baseret på, at I er to der rejser sammen og overnatter i et dobbeltværelse.
Rejser du alene, så skriv til os for at få en pris.
* Alle måltider iht. program incl. drikkevarer.
* Pastakursus i Casa Bella Vista.
* Ølsmagning i Cantina Bella Vista.
* Trøffeltur med frokost.
* Besøg i snedker Peppino’s lille værksted & hyggelige Cantina.
* Guidet rundtur i vores hyggelige middelalder bjerglandsby.
* Madkursus "hovedret" på La Quercia.
* Rundtur på olivenfarm og smagning.
* Vinsmagning i Cantina Bella Vista.
* Pizzaaften i Casa Bella Vista
* Dessertskole og efterfølgende middag hos Nonna Maria.
* Besøge hos en lokal osteproducent.
* Al transport nævnt i programmet.
* Dansktalende værtspar.
IKKE INKLUDERET
* Transport fra/til Danmark.
* Transport fra/til lufthavn.
* Rejseforsikring.
* Personlige udgifter/lommepenge.
* Ekstra måltider og snacks.
* Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”.
Uge-program
Glæd jer til en uforglemmelig rejse ind i hjertet af det syditalienske køkken, hvor I vil blive opslugt af duften, smagen og kærligheden til maden. Forestil jer at stå side om side med passionerede italienere, mens I sammen tilbereder nogle af Syditaliens mest elskede retter – og som højdepunkt, en ægte søndagsfrokost hos en italiensk familie, hvor varmen og gæstfriheden vil få jer til at føle jer som en del af deres liv.
I vil blive ført gennem en verden af smag, fra den magiske trøffeljagt til smagningen af områdets fineste olivenolier. Og mens solen sænker sig over landskabet, vil I kunne nyde et godt glas lokal vin, Casa Bella Vista’s hjemmebryggede øl eller forkæle jer selv med husets hjemmelavede likør – alt sammen skabt med den omhu, der definerer det ægte Italien.
Hver dag vil åbne op for nye smagsoplevelser, og I vil opdage, at det er mere end bare mad – det er en livsstil, en fejring af livet. Den italienske gæstfrihed vil omslutte jer, og I vil mærke, hvordan lokalbefolkningen stolt og varmt byder jer velkommen, glade for at dele deres verden med jer.
Der vil naturligvis også være tid til at trække jer tilbage og nyde roen. I kan slappe af med en god bog i jeres stilfulde ferielejlighed, hvor den italienske charme og luksus mødes i en perfekt harmoni.
For dem, der ønsker at starte dagen med en frisk brise og det blide landskab, vil der hver morgen være mulighed for en skøn vandretur på 5 km med Anders og vores elskelige labrador Bella, før morgenmaden står klar.
Denne rejse vil give jer smagen af det ægte Italien – en smag, der vil blive hos jer for altid.
DAG 1
Lørdag
Ankomst og velkomst i Ripabottoni
Velkommen til Ripabottoni – en skjult juvel i hjertet af Molise, hvor historie, kultur og smag går hånd i hånd. Ved jeres ankomst til Campobasso eller Termoli står vi klar til at tage imod jer med åbne arme. I bliver kørt til jeres charmerende lejlighed, hvor I kan nyde den magiske atmosfære og udsigten over de bølgende bjerge.
Som en perfekt start på jeres eventyr inviterer vi jer til en forfriskende velkomstdrink på den stemningsfulde Bar Centrale, hvor I allerede vil mærke den ægte italienske livsglæde. Om aftenen samles vi til en vidunderlig velkomstmiddag i Casa Bella Vista, hvor I præsenteres for ugens oplevelser – og den første smagsprøve på regionens kulinariske skatte.
DAG 2
Søndag
Søndagsmesse og frokost med en lokal familie
Morgenen starter idyllisk med en tidlig gåtur for de morgenfriske, hvor Anders fører jer gennem landskabets stille skønhed. Efter en cappuccino på den lokale bar venter en overdådig morgenmad i Casa Bella Vista, fyldt med hjemmelavede lækkerier.
Formiddagen byder på en mulighed for at opleve den smukke katolske søndagsmesse, eller man kan som en del af de lokale vælge at gå på baren under gudstjenesten og nyde stemningen der.
Senere tager vi hjem til en lokal familie, hvor vi er inviteret til at dele en autentisk italiensk søndagsfrokost – en dybt forankret tradition, hvor mad, samvær og gæstfrihed går op i en højere enhed. I vil mærke den varme italienske stemning og smage retter tilberedt med kærlighed og tradition.
DAG 3
Mandag
Pastakursus, byrundtur og ølsmagning
Efter endnu en luksuriøs morgenmad er det tid til at fordybe sig i det italienske køkkens kunst. Sammen med Sus vil I lave frisk, hjemmelavet pasta – fettuccine og ravioli – med æg fra egen hønsegård og mel fra en lokal mølle. Til frokost nyder vi vores kreationer sammen, akkompagneret af velsmagende saucer lavet af de friskeste råvarer.
Om eftermiddagen tager den lokale guide Anna jer med på en rejse gennem Ripabottonis gader og historie, fuld af sjæl og nostalgi. Dagen afsluttes med ølsmagning i Casa Bella Vista, hvor I forkæles med vores hjemmebryggede specialøl og delikate småretter, som fuldender smagsoplevelsen.
DAG 4
Tirsdag
Trøffeljagt og besøg hos snedkeren.
Efter en afslappende nat og morgenmad kaster vi os ud i et sandt eventyr: trøffeljagt med en lokal trøffeljæger og hans træfsikre hund. I skovens dybe ro vil I opleve den ældgamle jagt på de eftertragtede trøfler, og til frokost forkæles I med en menu, hvor trøflen stjæler scenen.
Efter siestaen besøger vi Peppino, en passioneret snedker, der mestrer gamle håndværkstraditioner. I hans værksted får I et sjældent indblik i hans fag, mens vi slutter dagen med et glas af hans egen hjemmelavede vin i hans rustikke cantina.
DAG 5
Onsdag
Secondo, olivenolie- og vinsmagning
Dagen begynder med en rolig morgenmad, før vi kører til Casacalenda, hvor Paola og Luca inviterer jer til at deltage i forberedelsen af en ægte italiensk secondo – hovedretten til en frokost fuld af lokale smage og hjemmelavede produkter. Dette unge par driver deres agriturismo med en kærlighed til alt det autentiske, og I vil smage frisklavet ost og hjemmelavede delikatesser fra deres Aladdins hule af et spisekammer.
Efter frokosten besøger vi Marina Colonna’s prisvindende olivenfarm, hvor vi får en rundtur blandt oliventræerne og smager de raffinerede olier, der er skabt med både tradition og innovation.
Om aftenen samles vi til vinsmagning i Casa Bella Vista, hvor Anders deler sin viden om vin, mens Sus serverer små lækre retter – nøje afstemt til vinene fra Cantina Bella Vista.
DAG 6
Torsdag
Gelato, fiskefrokost og dessertskole
Dagen starter med at I sammen med Sus lærer at lave ægte italiensk gelato. Senere, efter en tur til den lokale fiskebil, tilbereder vi dagens fangst til en udsøgt frokost med frisk fisk og hjemmelavet is til dessert.
Efter en lille pause går turen til Nonna Maria, hvor Emanuela vil tage jer med på en sød rejse gennem den lokale dessertkunst. Hun deler ud af sine hemmelige opskrifter og passion for kager, som vil afslutte en himmelsk middag.
DAG 7
Fredag
Osteproduktion og pizzaaften
Dagen begynder med morgenmad efterfulgt med et besøg på et lokalt mejeri, hvor I på nært hold vil se, hvordan den friske mælk fra 80 køer forvandles til de lækreste oste. Vi tager tilbage til Casa Bella Vista, hvor frokosten består af disse vidunderlige oste.
Om aftenen byder vi på en hyggelig pizzaaften på Terrazza Bella Vista, hvor I kan være med til at lave dejen og opleve Anders som pizzaiolo bage de lækreste pizza i Forno Casa Bella Vista. Denne aften vil være fyldt med latter, musik, fællesskab og de sprødeste pizzaer, I nogensinde har smagt.
DAG 8
Lørdag
Afsked med Ripabottoni
Efter en sidste morgenmad i Casa Bella Vista er det tid til at tage afsked med dette magiske sted. Vi sørger for transport til stationen, og med i bagagen vil I have minderne om en uforglemmelig uge fyldt med smag, sjæl og ægte syditaliensk charme.
Vi håber, at I tager en del af Ripabottonis magi med jer og kommer tilbage for at skabe nye minder.
Det med småt
:
Depositum & Betaling:
Depositum på 40% af lejeprisen indbetales på tidspunktet for bestillingen.
Depositummet betales over netbank senest 5 bankdage efter modtagende betalingsoplysninger.
I tilfælde af udeblevet indbetaling af depositum efter 5 bankdage er vi ikke længere forpligtet til at opretholde bookingen.
Restbeløbet af lejeprisen betales over netbank senest 6 uger inden ferien finder sted.
I tilfælde af udeblevet indbetaling 6 uger inden ferien finder sted, er vi ikke længere forpligtet til at opretholde bookingen og dit depositum må anses for tabt.
Bestilles rejsen mindre end 6 uger inden ferien finder sted, indbetales hele lejebeløbet samlet.
Obligatorisk rengørrings gebyr, forplejning-/og aktivitetspakke afregnes kontant ved ankomst.
Afbestillingsbetingelser:
Tidligere end 6 uger inden ferien: Halvdelen af det indbetalte depositum tilbagebetales.
Senere end 6 uger inden ferien: De indbetalte beløb må anses for tabt.
Forbehold:
Programmet er fleksibelt og kan ændre sig grundet vejret, tilgængelighed og ønsker fra jer.