Om Opskriften
Denne suppe kan laves af alle former for græskar. Vi har brugt de smagfulde Moscata di Provenza som vi selv dyrker i køkkenhaven.
Tips
Vi laver altid en stor portion suppe og fryser ned i passende portioner. Så har vi en nem og lækker ret.
Hvis man koger den lidt ind, kan suppen også med fordel bruges som sovs til en lækker pastaret.
Ingredienser
600 g skrællet græskar i store tern
2 løg skåret i stykker
2 gulerødder skåret i stykker
1 porre
1 frisk chili
1 fed hvidløg
Olivenolie
1 liter god grøntsags fond
1 dl. fløde/madlavningsfløde
Tørret vild oregano
Salt og peber
4-6 papirstynde skiver lufttørret skinke
4 tykke skiver rugbrød eller hvedebrød
Olivenolie
Flagesalt
Fremgangsmåde
Trin 1
I en gryde brunes græskar stykker, porre, gulerødder, løg og hvidløg. Chilien tilsættes og brunes med.
Grøntsags bouillonen tilsættes og det hele koges ved svag varme til alle grøntsager er møre, cirka 1/2 time.
Trin 2
Det hele blendes med en stavblender eller i en blender, hældes tilbage i gryden og koges ind til passende konsistens.
Fløden tilsættes og suppen smages til med salt og peber.
Trin 3
Sprød knas:
Papirs tynde skiver lufttørret skinke “stegt” på et stykke køkkenrulle i mikroovn v/højeste temperatur i 1-2 minutter. Afkøles og smuldres ned over suppen ved serveringen.
Trin 4
Croutoner:
Rugbrøds rester eller lyst brød, skåret i tern på 1-2 cm og bagt sprøde med olivenolie i ovnen v/200 grader eller i en pande. Drysses med flagesalt inden servering.