Om Opskriften
Vi har været så heldige at få denne opskrift lokket ud af vores lokale ynglings pizza sted, og så har vi justeret lidt på den.
Tilbehør og tips
Tomatsovs Casa Bella Vista:
En flaske tomatsalsa koges ind til den ønskede tykkelse med vild oregano, salt og peber og evt en anelse chili. Afkøles til stuetemperatur inden brug.
Vælg det fyld du/I har lyst til, men husk aldrig at tilsætte for mange forskellige ting, det gør pizzaen for tung, hellere “ Lidt, men godt”.
Det bedste bage resultat er naturligvis i en brændeopvarmet pizzaovn, men andet kan også bruges, f.eks grill eller ovn.
Bages ved så høj temperatur som muligt, hvis det er i ovnen, gerne på en forvarmet pizza sten, eller en forvarmet bageplade uden bagepapir. Aldrig ved varmluft.
God fornøjelse🍕🍕🍕🍕
Ingredienser
500 g manitoba mel
7 g frisk gær
10 g olivenolie
350 ml koldt vand
8 g salt
Fremgangsmåde
Trin 1
I en skål sigtes melet ned i og blandes med saltet. Gæren smuldres fint i melet, vand og olivenolie tilsættes. Det hele blandes med en grydeske elller lign (ingen æltning).
Skålen tildækkes med plastfolie eller lign og hæver ca 30 min v/26-28 grader. (Evt i eftervarmen i en slukket ovn eller i en høkasse.( vigtigt: ingen træk)
Trin 2
Dejen vendes ud på bordet og dejen foldes over sig selv mod dig 5-8
gange ( drys evt med lidt mel, hvis den er meget klæbrig) og lægges tilbage i skålen.
Tildækkes igen og hæve ca 20 min.
Gentag ovenstående proces 2 gange, dvs 3 x foldning og 3 x hævning á 20 min ialt.
Trin 3
Herefter lægges dejen tilbage i skålen og pensles jævnt med olivenolie og hæver ved stuetemperatur i min. 3 timer.
Trin 4
Del dejen i 3 lige store kugler, som ligges til sidste hævning. De skal ligge med afstand, så de ikke rører hinanden, og jeg drysser bordet med mel (semola/grano duro/durum) for at undgå de hænger fast. Man kan også lægge dem på en tallerken eller lign.
Drys et tyndt lag mel over dej kuglerne.
Efterhæves i en time tildækket med film eller et rent viskestykke, som altid ved stuetemperatur.
Trin 5
Nu er dejen klar til at blives bredt ud/formet til en cirkel på ca 28 cm i diameter, brug aldrig kagerulle, men kun hænderne til dette. Spar ikke på melet under pizzaen, igen bruger vi durummel.