Om Opskriften
I vores familie har vi altid lavet den med friske bær, oftest hindbær.
Nu da det er jordbær sæson, har vi lavet den lækre udgave med friske jordbær.
Dette giver den perfekte friskhed til den lækre fede dessert.
Ingredienser
5 store æggeblommer
75 g sukker
400 g køleskabskoldt frisk mascapone
4 dl køleskabskold piskefløde
1 dl lunken stærk espresso kaffe
1 dl Cremovo eller Marsala
20-30 Ladyfingers/Savoiardi
Friske modne jordbær
Kakao til pynt
Glas skål ca 25 cm i diameter
Fremgangsmåde
Trin 1
Pisk æggeblommer og sukker kraftigt til det er lysegult, glat og blankt.
(Ca 5-7 min.)
Tilsæt marcaponen og pisk det med til cremen tykner og bliver glat.
(Ca 3-4 min.)
Trin 2
Piskefløden piskes i en skål til den danner bløde toppe.
Derefter foldes flødeskummet med en dejskraber ned i cremen til det er godt blandet.
Trin 3
I en dyb tallerken eller en skål blandes espresso og likøren.
Trin 4
Læg et lille lag creme i bunden af en glas skål.
Herpå et lag skiveskårede jordbær.
Dyp hurtigt det antal ladyfingers på begge sider i espresso/likørblandingen, som der kan ligge i et lag i skålen.
Herefter gentages hele processen med creme, jordbær og ladyfingers indtil der afsluttes med et lag dækkende creme.
Dæk skålen lufttæt til og placer den i køleskabet i minimum 8 timer, men helt et døgn før servering.
Trin 5
Enten serveres Tiramisùen direkte fra skålen, eller portionsanrettet.
I begge tilfælde sigtes kakao over i et tyndt lag.
Kan pyntes med friske jordbær.
Tilbehør og tips
Jordbær kan udskiftes med friske eller frosne hindbær.